pcbs01.jpg (20518 bytes)

Mine fiskepladser Fiskejournal Småbådsfiskeri

Tag med på fisketur

Gæstebog Links
Galleri Mit fiskegrej  

Mit fiskegrej
til sportsfiskeri på Bornholm

Kølpirk

Mit absolut foretrukne endegrej til kystfiskeri efter ørred er den store kølpirk.
Men også andre rovfisk virker den fortræffeligt på, Jeg har taget mange torsk og også nogen gedder på den.

Kølpirken findes i 3 oprindelige forskellige klassiske størrelser, og i et hav af modeller fremstillet af forskellige fiskere gennem tiderne.

De tre der i 1960´erne blev udviklet af politibetjent Manfred fra Rønne vejede, ca. 18 gram, 22 gram og 28 gram.

Af andre anerkendte modeller kan nævnes dem Orla udviklede til KBsport der vejede 16 gram, 20 gram og 28 gram (den sidste må være original).
KBsports´16 grams model blev i ca. 86-87 nedfilet af Tommy Mertz til en god 12 grams model.
Desuden blev der i starten af 80´erne udviklet en virkelig god afart på ca. 7 -8 gram der hedder Luffe, hvilket står med tydelige bogstaver på den hule side. Den kan jeg spore tilbage til Tony Steen.

Min foretrukne, der er støbt på forme fra nu lukkede Johgus Keramikfabrik vejer 26 gram monteret.

Hvis du har flere oplysninger eller rettelser eller korrigeringer vil jeg meget gerne have en mail.