pcbs01.jpg (20518 bytes)

Mine fiskepladser Fiskejournal Småbådsfiskeri

Tag med på fisketur

Gæstebog Links
Galleri Mit fiskegrej  

Fiskejournal 29. april 2003

Hvide odde.

1 ørred. 3 mistet. 3 kontakter.

Hvide odde var god i dag. Vinden var frisk fra sydvest og det var overskyet med regn indtil sidst på eftermiddagen. Der var god bevægelse i vandet der havde en anelse uklarhed der slørede sigten en anelse. Der var en smule lort i vandet, men ikke mere end at der fint kunne fiskes.

Det meste af fiskeriet den dag var præget af at jeg havde grejproblemer. Centrifugalbremserne i mit nyeste multihjul driller mig med mange overløb til følge, det har kostet mig en del line, og også i dag måtte jeg en tur om grejforhandleren for atter at få lagt ny line på.

Jeg var på odden første gang kl ca 9.30, hvor jeg fiskede lidt over en time. Jeg mistede efter kort tids fiskeri en fisk der føltes pænt stor. Jeg mærkede først et nap trekvart ude i kastet, og halvvejs ude tog den så på min kobberfarvede kølpirk på en kort spinstop. Den stod bare og gjorde sig tung i 10 til 20 sekunder, så var den væk igen. Det skete ca hundrede meter forbi den store sten der ligger i vandkanten, der har jeg en god sten at stå på lige inden for revet. Efter også at have forsøgt samme sted med bombardo med en Kutlingen uden resultat, satte jeg en rød kølpirk på og gik jeg ud på spidsen af odden, hvor jeg gik ud på revet. Der havde jeg en mindre fisk på i et øjeblik godt ude i kastet, et kast der var lagt lige til højre for stenen der stikker op en kastelængde ude. Jeg mistede den sandsynligvis på grund af en dårlig krog, jeg havde kort forinden haft et bundhug der havde sløvet krogen en smule. Man skal gide gå ind og skifte krog i den slags tilfælde. Da jeg vadede ind overraskede jeg en fisk på ca 10 til 15 cm helt inde i strandkanten hvor der flød død grøde. Den pilede ud da den så mig.

Ca kl 14.30 vendte jeg tilbage med ny line på hjulet. Jeg fiskede først fra stenen hvor jeg tidligere på dagen havde hat kontakt med en større fisk. Efter kort tids fiskeri havde jeg et hug på en kobberfarvet kølpirk. Så skiftede jeg til Bombardo og rød glimmerreje. Den var der to gange en fisk henne og slå til uden at jeg fik dem kroget. Så fiskede jeg lidt på spidsen af odden, men uden at mærke noget indtil ca kl 16.

Ved 19 -tiden indtog jeg atter min plads på stenen, hvor jeg fiskede lidt med en Blank/grøn Snaps, det var blevet solskin i mellemtiden. Der stod andre fiskere på spidsen af odden, men de stoppede efter et stykke tid, så jeg gik derud og fiskede til solnedgang. Og det var først der, ved solnedgang, der skete noget. Fem minutter før solen gik ned fik jeg, for mit vedkommende, årets første undermåler. Den tog langt ude i et kast der var lagt ud lige til højre for stenen der stikker op. Og lige da solen gik ned mistede jeg en stor fisk som jeg havde på i et lille halvt minut, den tog også langt ude, denne gang i et kast der var lagt skråt ud til højre. Jeg burde have haft fisk med hjem denne dag, men det er ikke altid det lykkes selvom chancerne bliver serveret for en på et sølvfad.