pcbs01.jpg (20518 bytes)

Mine fiskepladser Fiskejournal Småbådsfiskeri

Tag med på fisketur

Gæstebog Links
  Mit fiskegrej  

Fiskejournal 13. og 15. marts 2003

Hvide odde og Lufthavnen

Der var engang en der kom fra Åkirkeby, der sagde til mig, at deroppe plejer de at sige at: "når vinden står i nord, skal du blive hjemme hos mor". Det er faktisk også ret irriterende med den nordenvind vi havde d. 13. Jeg forsøgte mig tre gange i løbet af dagen. Sidst på formiddagen et smut på Hvide odde, hen over middag en tur til Lufthavnen ved Det gamle Slæbested og så den sidste time før solnedgang til venstre for trappen ude ved Verdens ende på Horsemyre odde. Der var mange andre der forsøgte sig de samme steder, men den eneste fisk jeg så var en fin målsfisk en svensker havde taget i Arnager bugt om eftermiddagen. Hen kunne dog fortælle at de også tidligere på dagen havde fået tre fisk ved Fredensborg, men de var alle farvede.

Så var jeg et hurtigt smut på Hvide odde d. 15. sidst på eftermiddagen. Jeg var sammen med min fætter Johan der gerne vil forsøge sig med lystfiskeri, og det gjorde han så efter bedste evne iført et par gamle waders han havde lånt af mig. Hvem ved, måske blev der den eftermiddag født en ny fisker, han var ihvert tilfælde vildt begejstret. Der var en flok fiskere der havde gjort et sidste forsøg på stedet efter at have forsøgt sig andre steder i løbet af dagen. Det var ret deprimerende at høre hvad de havde at berette. Det lader ikke rigtig til at der er gang i fiskeriet for tiden. Det er også stadig lidt lavvande. Vejret er ellers blevet mildt, men stadig med nattefrost.