pcbs01.jpg (20518 bytes)

Fiskejournal 16. juni

Ude i jollen

9 ørreder. Hornfisk. Torsk.

Fiskejournal
Småbådsfiskeri
Mine fiskepladser

Hen imod middag tog jeg afsted sammen med Jens og Svend. Vi var hjemme igen hen imod 19-tiden. Vinden var let fra en vestsydvestlig retning, så der var små bølger på. Midt på eftermiddagen lagde vinden sig i halvanden times tid. Solen skinnede når ikke lette skyer drev forbi, og det var lunt, lidt under 20 grader. Dagen var ellers begyndt med regnvejr.

Vi sejlede hen til Haddinge-revet, hvor vi begyndte at blinke ud for Sydhavnen, og fulgte revkanten. Efter det dybe hul i revet ud for sygehusets skorsten, fik jeg den første ørred. Den tog på et kobber-farvet 35 gr. Mørrums-draget som jeg anskaffede mig fornylig. og som jeg har fundet ud af virker fortrinligt fra båd, idet jeg har fanget ørreder på det på de forrige ture. Selv hornfiskene kroges godt på det.

Vi drev direkte mod land, så vi brugte den taktik, at vi lagde os ud for revet hvor vandet var dybt, og drev ind mod, og nogen gange ind over, revet, medens vi spinfiskede, hvorpå vi blinkede ud igen, og gentog proceduren. Vi koncentrerede os om Haddingens store sten.

Vi fangede lidt torsk og hornfisk, men det var mest ørreder. De var over det hele, på revet, bag revet og langs revet, men mest uden for revet, på stykket hvor der er 2 til 3 meter vand og lige ud for Haddingens største sten. Og bidelysten var størst indtil vinden lagde sig.

Jeg fik 9 ørreder, den ene en meget lille undermåler. Svend fik 3 ørreder, heraf en undermåler. Derudover tabte vi adskillige. De er meget livlige for tiden. Der var fisk i alle størrelse op til ca. 3 kg.