Tilbage til hovedside

Per Clausens Bornholmske Sportsfisker Sider

Fiskejournal

Kystfiskeri

Søfiskeri

Mine fiskepladser

Fiskejournal

Fiskejournal

Fiskejournal

20-03 til 24-4 2001.

Lidt opsamling.

 

10 ørreder.

1 ørred mistet.

Har været uden mit Frontpage et stykke tid, men her er lidt opsamling. Perioden har været stærkt præget af lavvande og kraftig østenvind, der gik over i et mere ustadigt vejr, stadig med vandtemperaturer på kun 3-4 grader.

Tirsdag d. 20-3 var jeg en tur i Hullet i en hård østenvind ved firetiden om eftermiddagen. På min røde køl lykkedes det mig på ganske få kast at lande tre fisk, alle på min røde køl. Den ene var en rigtig fuldfed overspringer på 3,25 kg, de andre udlegede fisk på henholdsvis 2,4 og 1,2.

Derefter var en periode med kraftigt lavvande, hvor jeg kun fiskede halvhjertet på ganske korte ture. Det lykkedes mig også kun at have kontakt til en enkelt fisk, en mindre fisk der tog kølpirken ved Himmerrigsport. Den tog i et kast ind over bugten, helt ind til klipperne, hvor den stod bag de inderste skær. Den satte sig først fast bag skærene, og da jeg fik den fri, gik den i luften og smed pirken.

D. 12-4 var jeg ti minutter ved Hvide odde for at lufte kone, datter og hund. Der var en hård nordlig vind, så der var pæne søer og en kraftig sidevind. Det tog mig lige et par kast før jeg fandt en position hvor jeg kunne få køpirken ud og fiske, men så sad der også en pænt restitueret fisk på cirka 1,3 kg.

På Ørreddagen d. 13-4 var der en kraftig nordlig vind, der gav store dele af øen store bølger, og meget af resten af øen masser af lort i vandet. Ole og jeg fiskede fra kl. 6 om morgenen. Eller prøvede på det. Først kørte vi til Hullet. Der var søerne så kraftige at det ikke var til at styre grejerne. Så kørte vi til Finnedalen. Der var der lort i vandet, hvorfor vi kørte til Sorthat, men der var det ikke bedre. Derefter var vi på Galløkken, men der begyndte vi at støde på andre fiskere, så vi prøvede lidt fra høfderne, hvor der lige kunne blive plads til os. Der kunne vi endelig fiske lidt, men der var ikke noget der bed på hos os, selvom vi erfarede senere at det var et af de steder der havde givet godt den dag. Der var lidt trangt på sådan en dag, så vi ville prøve klippekysten endnu engang, og kørte til Hellig Kvinde. Der kunne man med lidt god vilje fiske lidt i bugtens nordlige ende, men der var ikke meget styr på grejerne, og de meterhøje bølger var lumske, når der pludselig var en der kom med lidt anden retning end de anre, så efter at have fisket lidt der kørte vi til Ndr. Grisby. Der var nogen lidt mere beherskede dønninger. Vi fangede heller ikke noget der, men nogen der kom lige efter os fik et par stykker medens vi var der. Det var så de første fisk vi så den dag, og klokken var efterhånden kommet hen over 16.00. Så kørte vi en tur til Gedebakke odde, og der fik jeg så endelig en fisk. En udleget fik på ca. 1,3 kg. Den tog på en Snaps, lige ved den store sten til højre side for høfden. Men klokken var på det tidspunkt blevet 17.50, så da det endelig lykkedes mig at fange en ørred på Ørreddagen, var det for sent at nå til opvejning, så vi fiskede videre en times tid, uden at fange mere.

Så var jeg ikke afsted igen før d. 22-4. Peter og jeg tog afsted ved 9-tiden. Det var en frisk nordenvind. Vi startede ved Antoinette. Jeg fiskede fra hvor vejen kommer ned og lidt hen mod Næbbe bugt. Neden for parkeringspladsen fik jeg en udleget fisk på ca 1.3 kg. Snart efter kørte vi en tur til hullet. Der var bølgerne så kraftige at vi hurtigt opgav at fiske på den side, men jeg nåede da lige at få en udleget fisk på ca. samme størrelse som den fra Antoinette. Derefter kørte vi til Klympen. Der fiskede vi det sidste par timer. Ved 16-tiden fik jeg to fisk lige efter hinanden godt ude på revet, en undermåler og en udleget fisk på ca 1 kg.

Den 24-4 var Ole og jeg fra ved 17-tiden først en tur til Klympen, hvor vi ikke mærkede noget, og derefter en tur til Hullet. Vinden var jævn fra SV og solen var begyndt at skinne, så det var blevet dejligt mildt i vejret. Da solen var begyndt at gå ned bag skrænten, så jeg en jagende fisk i bugten, og straks fik efter fik eg en udleget fisk på ca. 1,5 kg. Den tog på orm lige uden for skærene i højre side af bugten.