Tilbage til hovedside

Per Clausens Bornholmske Sportsfisker Sider

Fiskejournal

Kystfiskeri

Søfiskeri

Mine fiskepladser

Fiskejournal

Fiskejournal

Fiskejournal

17-03-2001.

Hullet, Mølle vig og Hellig Kvinde.

Kl. 11.30 - 16.30

Vind frisk NN/Ø .

4 grader. Letskyet.

Vandstand normal.

5 ørreder.

2 ørreder mistet

Vi havde lavet et VUC-hold til Havørreddysten; mig, Horst og Ole.

Vi tog til Hullet ved Tejn. Der stod store bølger lige ind på kysten, men ikke værre end at man kunne komme til fra klipperne. Jeg stillede mig i højre side af bugten, Horst gik til venstre og Ole gik ud på skærene til højre.

Der gik ikke lang tid, før jeg fik en udleget fisk i et kast ud over de yderste skær i højre side af bugten. Den var omkring 1.5 -2kg, og blev hurtigt genudsat.

Lige efter fik Ole hug af af en stor ørred. Han stod på skærene ude til højre, men fisken gik ind i bugten. Det opdagede jeg først da jeg fangede Oles line, så jeg måtte trække hans line ind for at frigøre mit blink. Ole stod i lang tid og hev i fisken, men kunne ikke trække den gennem den stærke strøm der var over skærene der var i mellem ham og fisken. Efter lang tid begyndte han at gå hen mod bugten for at få fisken mere ind med vejret. Halvvejs hen til bugten smed en bølge fisken op på et skær, så fisken, den var nok ihvertfald 5 kg, lå et øjeblik oppe på skæret. Medens den lå der, knækkede Oles line, og fisken trillede ned i vandet og forsvandt.

Kort efter fik jeg endnu en fisk på samme størrelse, kondition og sted som den forrige. Den blev også genudsat.

Medens alt dette stod på havde Horst også haft kontakt til en fisk på skærene til venstre for bugten. Efter en times fiskeri i Hullet kørte vi til Mølle vig. Der var vandet roligt, og der var ikke tegn på fisk, så efter lidt over en times fiskeri kørte vi til Hellig Kvinde, for at fiske i bølger igen.

Der fiskede vi den sidste time før vi skulle til opvejning. Jeg stillede mig på klippeknolden ved det lille slæbested i venstre side af bugten. Der fik jeg landet og genudsat 3 ørreder på samme størrelse som dem i Hullet, samt mistet yderligere 2. Den ene fik jeg i skummet over skærene udad i venstre side, resten ind mod bugten, ca. 20 -25 m fra klippeknolden, en position hvor der ofte står rigtig mange fisk. Jeg tog de 2 første på rød/sort køl, hvorefter jeg gik over til orm, hvor jeg fik 1 og mistede 2.

Derefter kørte vi til opvejning og gule ærter på Bethesda.